Nyheder

Klik på et link herunder for at komme til den relevante nyhed.

 

 

Oversigt:

 

Fra 1. juli bliver det lovpligtigt

at anmelde arbejdsulykker digitalt på Arbejdstilsynets hjemmeside
Læs mere...

 


 

DFF i infight med Lederne

 

Ledernes A-Kasse er i denne tid i gang med en usmagelig kampagne, der i sidste ende har til formål at knække Dansk Formands Forening. Årsagen er uden tvivl, at ledeslen i DFF har forhandlet sig frem til muligheden for at skifte til Ingeniørernes A-Kasse, og det er naturligvis faldet Ledernes A-Kasse for brystet. A-Kassen henvender sig derfor direkte til hvert medlem med decideret urigtige oplysninger om DFF og opfordrer medlemmerne til at blive i a-kassen - eller endnu bedre at melde sig ind i Ledernes Hovedorganisation, til trods for at der skal være vandtættte skotter mellem fagforening og a-kasse.

 

Useriøst
Den spegede affære var et af samtalepunkterne på kongressen, og forretningsfører Kim Bøje Madsen kaldte Ledernes handlemåde useriøs - alene fordi de medlemmer, der lader sig friste til at flytte, mister overenskomstdækningen. Det er nemlig alene Dansk Formands Forening, der har overenskomsten.
Bjarne Andersen, der er afdelingsformand på Bornholm, opfordrede alle til at blive DFF - ellers mister de overenskomsten.

 

Stort JA
Ved den efterfølgende afstemning om, hvorvidt DFF skal skifte a-kasse, stemte 54 ja, mens én stemte blankt. Ønsker man ikke at skifte a-kasse, kan man naturligvis stadig være medlem af DFF.
Til gengæld opfordrede Kim Bøje Madsen de medlemmer, der ønsker det, til straks at lade sig overflytte til IAK. Det kan gøres på nettet og varer bare et par minutter.
Bjarne Knudsen, Københavns Afdeling, ønskede straks at låne en pc, så han kunne blive overflyttet. - Det kan kun gå for langsomt, som han sagde.
- Nej, du kan ikke låne en pc. Jeg vil være den første, erklærede viceforretningsfører Lars Hansen til forsamlingens store morskab.

 

 

Plus på medlemskontoen i Nordjylland

 

Kontoen for medlemmer i Dansk Formands Forening i Nordjylland står på plus. I det forgangne år har 18 medlemmer forladt afdelingen, men da 23 nye er kommet til, kunne afdelingsformand Peer Nørgaard på generalforsamlingen på Hotel Søparken i Aabybro, konstatere, at Nordjylland med totalt set fem nye medlemmer har for alvor har knækket kurven.
Afdelingsformanden orienterede videre om forhandlingerne om at skifte a-kasse, fra Ledernes A-kasse til Ingeniørernes (IAK), og da den nuværende a-kasse havde holdt efterlønsmøder udenom medlemmerne af Dansk Formands Forening, efterlyste Peer Nørgaard interesse for, at afdelingen selv kan holde møder om efterløn.
På generalforsamlingen var der gaver til jubilarer med 25 og 40 års jubilæum som medlemmer af DFF. Blandt dem var Ole C. Nielsen, der kunne markere sit 40 års jubilæum i fagforeningen.

 

Formands overenskomsten 2008

 

Hvad med stillinger som "Teamleder" eller "Funktionsleder" - er det i virkeligheden ikke jobs, der svarer til at være formand?
Spørgsmålet tog en del af tiden, da Dansk Formandsforening og FOA var til den 3. forhandling med KL om Formandsoverenskomsten onsdag den 13. februar.
Ude i kommunerne er der mange eksempler på stillinger, som rettelig burde aflønnes som formands jobs, men som ikke bliver det, fordi de hedder noget andet. Vi ser formændene få nye titler som Teamledere eller Funktionsledere. Ansatte i disse stillinger risikerer at blive snydt lønmæssigt, hvis de ikke kommer ind under vores overenskomst, siger Forretningsfører Kim Bøje Madsen, der i samarbejde med Teknik- og servicesektor Reiner Burgwald fra FOA, forhandler formændenes overenskomst.
På dagens møde var arbejdsgiverne ikke parate til at tage højde for nye stillingsbetegnelser, men lovede at overveje og vende tilbage til os.
Parterne er enige om, at formandsgrupperne fra København og Frederiksberg skal over på Formandsoverenskomsten, og der vil nu blive udarbejdet et udkast til sammenskrivning med de overenskomster for de to kommuner, som grupperne hidtil har været under. Sammenskrivningen vil ikke få reel betydning for de involverede.
Vi skal mødes igen den 28. februar, og så håber vi der er noget mere faktuelt på plads, så vi har et fornuftigt grundlag at forhandle videre på.

Forretningsfører
Kim Bøje Madsen

 

Spørgsmål til SKAT, vedr. kørsel i varebiler på gule plader

 

Arbejdssted Renseanlægget

Momsen på varebilerne er trukket fra ved købet.
Der er ikke betalt privatbenyttelsesafgift.
Der er ikke betalt skat af fri bil.

Der er en vagtordning, hvor man skal være fremme inden for en time.
Man kender ikke på forhånd adressen til det sted, man kan blive kald ud til.
I varebilen er der monteret hylder bag ved, og der forefindes diverse værktøj til brug ved vagtudkald.

svar:

De forudsætninger der fremgår af din mail, er lagt til grund ved besvarelsen.
Herefter er spørgsmålene besvaret i den rækkefølge, som du har stillet dem.

Må man når man har vagt, benytte vagt bilen til:

1. At hente børn i børnehave/dagpleje/fritidshjem/skole eller lign?
2. At køre ind og handle på vejen hjem?
3. At køre på besøg hos nogle venner og familie? Generelt,
4. At køre til sports aktiviteter, aftenskole m.m.?

svar:
1,2 og 4 Alle disse aktiviteter vil blive anset for at være privat kørsel og der er dermed ikke mulig-hed for at bruge vagt bilen til disse aktiviteter.
3 Generelt vil kørsel til besøg hos venner og familie også blive anset for at være privat kørsel, hvor-ved der heller ikke her, er mulighed for at bruge vagt bilen.

Familiefester og lign. som er af enkeltstående art og planlagt i længere tid i forvejen må man dog deltage i, og benytte vagt bilen til kørslen dertil. Det er dog ikke tilladt, at have andre med i bilen. Du kan således ikke køre til moster Odas 80 års fødselsdag sammen med din ægtefælle m.v. i vagt bilen. Du må gerne kører dertil, men din ægtefælle m.v. skal transporteres dertil på anden måde. Endvidere skal arrangementet holdes indenfor en geografisk distance, der gør det muligt at overhol-de vagten.
Øvrige biler på renseanlægget, uden for vagt:

Øvrige biler på renseanlægget, uden for vagt:

1. Hvis man har haft overarbejde, er det så tilladt at tage bilen hjem til ens privat bolig?
2. Når man ikke har vagt, er det så tilladt at køre hjem i en varebil efter fyraften (fritid). Hvis man skal tilse et andet renseanlæg næste morgen?

svar:
1 og 2 Den kørsel vil blive anset for at være privat kørsel og det er ikke muligt at bruge en af virk-somhedens biler dertil. Jeg er klar over, at den tidsmæssige besparelse, især ved spørgsmål 2 kan være stor, men det er ikke tilladt.

3. Hvis man har mødested på en arbejdsplads og kører videre til en anden arbejdsplads, er det så tilladt at køre tilbage til mødestedet, umiddelbart efter arbejdstidsophør?

svar:
3. Såfremt det omtalte mødested, er et af virksomhedens forretningsadresser (renseanlæg, kontor m.v.), er det tilladt at køre dertil. Er der derimod tale om en privat adresse, er det ikke tilladt.

4. Må man køre til og fra et arbejdsrelateret kursus, i f.eks. Jylland?

svar:

4 Såfremt der er tale om, at der køres fra et af virksomhedens forretningsadresser og til kursusstedet og retur til et af virksomhedens forretningsadresser, så er kørslen tilladt. Det er ikke tilladt at køre fra eller til en privatadresse.

5. Må man i arbejdstiden, køre til læge/tandlæge i varebilen?

svar:
5 Kørslen til læge/tandlæge vil blive anset for at være privatkørsel og der er derfor ikke mulighed for at bruge en af virksomhedens biler.

6. Skal man have arbejdstøj på, når man køre i varebilen?

svar:
6. Der er intet krav om, at du skal have arbejdstøj på ved brug af bilen. Det er alene brugen af bilen der afgør om der er tale om lovlig kørsel. Det kan så i en kontrolsituation være lidt svært at overbe-vise SKAT/Politiet om, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel, hvis du sidder i smoking, men kan du sandsynliggøre/dokumentere at der er tale om erhvervsmæssig kørsel, så er det tilladt. Du kan jo have vagt og samtidig være til moster Odas 80 års fødselsdag i nabolaget.

7. Må man spise sin mad i varebilen i "egen betalt frokost"?

svar:

7. Man må gerne spise sin medbragte mad i bilen i frokostpausen, også selvom frokostpausen er egen betalt. Du må dog ikke køre hjem for at spise, idet der her vil være tale om privat kørsel.

8. Må man køre i varebilen i "egen betalt frokost", for at købe sin mad?

svar:
8. Såfremt der ikke er mulighed for at købe maden der hvor du arbejder, vil vi ikke modsætte os at du kører ud og henter maden i nærheden.

Firma trailer:

Må man bruge renseanlæggets trailer til privat brug?
Firma trailer

svar:

Såfremt momsen er fratrukket ved virksomhedens køb af traileren, må denne ikke benyttes privat. Såfremt momsen ikke er fratrukket, må denne benyttes til privat brug. Der vil så blive tale om, hvorvidt brugeren skal beskattes af værdien af denne benyttelse. Reglerne siger, at brugeren så skal beskattes af markedsværdien ved leje af en sammenlignelig trailer på det frie marked, jf. ligningslo-vens § 16 stk. 3.

Øvrigt:

1. Skal der føres kørebog?
2. Er en udkalds time seddel, nok som dokumentation?

svar:
Øvrigt
1 SKAT kræver ikke, at der føres kørebog, når du kører erhvervsmæssig i de nævnte biler. Der er ingen grund hertil, idet der netop kun, må køres erhvervsmæssig i disse biler.

2 Såfremt der er tale om vagtkørsel, vil en time seddel være nok og vil kunne anses for at være en afrapportering i forbindelse med udkaldet.

Håber dette var svar på dine spørgsmål, ellers er du velkommen til at vende retur.

Vi ser frem til et hurtigt svar og takker på forhånd for hjælpen.

Med venlig hilsen
Personalet.
Renseanlægget

 

Undersøg trivslen på din arbejdsplads

 

Ved du som formand, hvordan dine mænd oplever arbejdsforholdene og stemningen på arbejdspladsen?
De fleste vil nok svare ja til dette spørgsmål, men det baserer sig som regel på en fornemmelse. Der er ikke tradition i bygge- og anlægsbranchen for systematisk at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden eller på byggepladsen. Grundene til dette kan være mange, men nu er der udviklet to spørgeskemaer, som kan bruges til netop denne type undersøgelse.
læs mere hent word dokument ...

 

Flere ulykker trods mere sikkerhedsudstyr

 

Salget af seler, liner og andet sikkerhedsudstyr til danske
arbejdspladser er steget med 30-40 procent de sidste to år. Men
alligevel er antallet af arbejdsulykker på det danske arbejdsmarked
steget med tre procent, skriver Magasinet Arbejdsmiljø tirsdag.

Ser man alene på bygge- og anlægsområdet, er antallet af
arbejdsulykker steget med 6,4 procent, men det har Stephan Visser, der
driver rådgivningsvirksomheden Sikkert Tag I/S, en god forklaring på.
Han ser dagligt, at sikkerhedsudstyret bruges forkert, eller at det er
det forkerte sikkerhedsudstyr, der bliver benyttet.

Det giver en falsk tryghed, hvis man bruger sikkerhedsudstyret
forkert. I bygge- og anlægsbranchen er der eksempler på håndværkere,
der fastgør deres sikkerhedsline til antennekabler og lignende, mens
de arbejder på taget af en bygning under opførelse. Og et antennekabel
kan altså ikke holde til vægten af en mand i frit fald, siger Stephan
Visser.

Han mener, at bygherrer og bygningsejere skal tage et større ansvar
for at sikre, at sikkerhedsudstyret bliver brugt korrekt.
Sekretariatsleder i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge- og Anlæg,
Jakob Munk, erkender, at nogle virksomheder glemmer at få indkøbt det
korrekte grej.

Men problemet er også, at mange håndværkere har en arbejdskultur, hvor
de er villige til at løbe en risiko, og så bliver linen og selen
liggende i bilen, når de skal op og arbejde i højderne, siger Jakob
Munk.

Ifølge Stephan Visser er det også et problem, at der sjuskes med det
sikerhedsudstyr, der skal opsættes permanent i den afsluttende fase af
et byggeri, og som skal sikre håndværkere, som fremover skal
vedligeholde bygningerne.

I mange tilfælde bliver et permanent sikkerhedsudstyr, vi monterer på
tagene, modificeret af entreprenøren. Det skaber farlige situationer
for håndværkere, som efterfølgende skal efterse og vedligeholde taget,
siger Stephan Visser.

Tilsynschef i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen påpeger, at
sikkerhedsudstyr ikke er en garanti for, at der ikke sker ulykker.

Ser vi for eksempel på byggepladser, er de største problemer for
sikkerheden, at der ikke er ordentlige adgangsforhold, eller at der
ikke er ryddet op på byggepladserne, siger Hasse Mortensen.

Af Karsten Christensen (NET-Redaktionen, Lynx Media)

 

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

 

...har sendt et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, hvor han beder om en halv milliard kroner til de efterlønnere, der er blevet trukket i efterlønnen i forbindelse med udbetaling af deres feriepenge.

Aktstykket er en opfølgning på den beslutning, ministeren tidligere har truffet om ikke at anke Øster Landsrets dom. Landsretten afviste at tage stilling til, om Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse om feriepenge og efterløn er ulovlig. Ministeren håber på en velvillig behandling i Finansudvalget:

- Nu har jeg droppet at anke sagen. Derfor er det rimeligt, at efterlønnerne får deres penge så hurtigt som muligt. Jeg sender nu et aktstykke til Finansudvalget, og med de meldinger, jeg tidligere har fået, håber jeg, at pengene bliver bevilget.

- Min anmodning til Finansudvalget gælder også de sager, hvor a-kassen har vejledt forkert. Det vil simpelthen kræve enorme ressourcer at adskille de forskellige typer af sager, og det vil forsinke udbetalingen unødigt. Vi taler om mellem 40- til 50.000 sager, som skal gennemgås manuelt.

- Men jeg vil gerne understrege, at det er en helt ekstraordinær situation. Min beslutning giver ikke a-kasserne carte blanche til at rådgive deres medlemmer forkert. Det her danner ikke præcedens, slutter ministeren.

Baggrund
Sagen drejer sig om vejledning i forbindelse med feriepenge og efterløn. Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse fra efteråret 2006 gav en borger mulighed for at fortryde sin beslutning om at holde ferie - efter at ferien var holdt.

Arbejdsmarkedets Ankenævn mente, at borgeren skulle have en fortrydelsesret, fordi arbejdsløshedskassen ikke af egen drift kontaktede borgeren og vejledte om konsekvenser og alternativer, da arbejdsløshedskassen modtog borgerens feriekort til attestation. Nævnets afgørelse betød, at borgeren kunne få efterbetalt efterløn, hvis den pågældende fortrød sin beslutning om at holde ferie.

Beskæftigelsesministeren anlagde derefter sag mod Arbejdsmarkedets Ankenævn for at få prøvet afgørelsen om a-kassernes vejledningspligt. Ankenævnets afgørelse kan i yderste fald betyde, at offentlige myndigheder i en lang række simple ekspeditionssager skal undersøge, om man bør vejlede om forhold, som borgeren ikke selv har bedt om vejledning om.

Østre Landsret afviste i oktober at tage sagen. Ministeren har besluttet ikke at anke og beder nu Folketingets Finansudvalg om tilslutning til, at staten yder 100 pct. tilskud til efterløn til a-kasserne i de sager, hvor a-kasserne i perioden 1. januar 2004 til 21. marts 2006 ikke har vejledt medlemmet eller givet medlemmet forkert vejledning om muligheden for at få udbetalt feriepenge uden fradrag i efterlønnen.

Udgiften i finansåret 2008 forventes at udgøre 450 til 600 millioner kroner.

 

Det skete der den 25. april 2006

 

Når så forfærdelig en ulykke indtræffer, går alt så hurtigt, at ingen er i stand til at danne sig et overblik over, hvad der egentlig foregår. Ingen kan huske eller registrere alle detaljer. Den enkelte oplever praktisk talt kun det, der sker lige omkring ham.
Derfor er det også helt naturligt, at politiet inddrages i sagen. Dels selvfølgelig for at få klarlagt, hvad der i virkeligheden skete, og dels for at få placeret et ansvar, således at man så vidt muligt kan undgå lignende ulykker i fremtiden.

Kaffe i skuret
Betonproducenten Unicon, der var hyret af entreprenøren Colas Novejfa til at levere 2200 kubikmeter beton til broarbejdet, har produceret en lille pjece, hvor broulykken er beskrevet, således at virksomhedens medarbejdere kan få et indblik i, hvad der skete, og hvilke forholdsregler man kan og skal træffe.
I pjecen fortælles, at der blev drukket kaffe i mødeskuret på byggepladsen. Til stede var en ingeniør fra Rambøll samt ingeniør og tre formænd fra entreprenøren, deriblandt Svend Aage Møller. Efter kaffepausen går alle hver til sit for at passe deres arbejde. Svend Aage Møller går sammen med to andre ind under brodækket, fordi der er konstateret problemer med det ene tårn, som bærer støbeformen. En af stålbjælkerne har vredet sig, og man beslutter sig for at få fejlen rettet. Denne en af de tre går derfor efter værktøj, den anden går op på dækket, mens Svend Aage Møller bliver på stedet.

Alt er kaos
Pludselig sker kollapset. Alt er kaos, og Svend Aage Møller bliver dræbt på stedet.
Oppe på brodækket falder hele konstruktionen ned på kørebanen. De fleste fra støbesjakket følger med ned. Mange får skrammer og trykkede ribben. Nogle få bliver mere alvorligt kvæstet. Det midlertidige stillads under broen havde simpelthen ikke den tilstrækkelige bæreevne. Rapporten, der er udarbejdet på bestilling af Vejdirektoratet, viser, at kollapset er indtrådt i krydsningspunktet mellem to bjælker på det stillads, der skulle bære støbningen af en ny bro over motorvejen.
Ulykken skete, da belastningen på et stilladstårn nåede op på 130 tons, hvilket startede en kædereaktion, der førte til, at stilladset over motorvejens østlige spor brød sammen.

 



Ulla Østergaard og Annie Møller
blev hurtigt kontaktet af forretnings-
fører i Dansk Formands Forening
Kim Bøje Madsen

Fagforeningen trådte til da det så sværest ud

Dansk Formands Forening hjalp de efterladte med juridisk bistand efter den forfærdelige broulykke ved Nørresundby for halvandet år siden

Den 25. april 2006 er en dag, som Annie Møller og hendes fire døtre aldrig vil glemme. Kl. 10.06 den forårsdag døde hendes mand og børnenes far, da en motorvejsbro kollapsede. Svend Aage Møller, der var formand hos Colas Danmark, blev fanget under den sammenstyrtende bro. Han blev 59 år.
Annie Møller var hjemmegående og var som sædvanligt på ejendommen ved Hobro, hvor hun og hendes mand drev et fritidslandbrug, men det var datteren, Ulla Østergaard, der først fik besked om faderens tragiske død. Så snart familien hørte om den frygtelige ulykke, forsøgte de at ringe til Svend Aage Møllers mobiltelefon, men den forblev tavs. Allerede på det tidspunkt begyndte en nagende frygt for, om det skulle være deres mand og far, som var blevet fanget under broen.
Ulla Østergaard skulle helt tilfældigt møde op på politistationen i Hobro kl. 10.15 i forbindelse med, at hendes datter skulle aflægge cyklistprøve.
Her fik hun den frygtelige nyhed af vagthavende.

Juridisk bistand
Ingen formår at tænke rationelt i sådan en situation, og både Annie Møller og hendes døtre er og var glade for, at Dansk Formands Forening straks trådte til og tilbød juridisk bistand ved fagforeningens advokat.
- Jeg var selv til et arrangement i Jylland, da jeg fik besked om den forfærdelige ulykke i Nørresundby. Jeg kunne ikke umiddelbart gøre noget, men jeg fik straks sat vort apparat i gang. Det er klart, at Dansk Formands Forening naturligvis skal træde til i sådan en situation. Det er bl.a. det, vi er her for, fastslår forretningsfører Kim Bøje Madsen, da Formandsbladet aflægger besøg hos Ulla Østergaard, nogle få kilometer udenfor Hobro og kun et par håndsfulde kilometer fra forældrenes ejendom.

Praktisk bindeled
Dansk Formands Forenings advokat blev i situationen det praktiske bindeled mellem familien, Colas Danmark, DFF og forsikringsselskabet Tryg. Advokaten tog sig ikke mindst af korrespondancen parterne imellem, og i kraft af sin juridiske ekspertise sørgede han for, at de efterladte fik de penge, som de havde krav på i erstatning. Nogle skulle der kæmpes mere for end andre.
- Ikke sådan at forstå, at forsikringsselskabet forsøgte at smyge sig udenom. Det var simpelthen et spørgsmål om fortolkning af reglerne, understreger forretningsføreren, Ulla Østergaard og Annie Møller, der føler sig godt behandlet af både Svend Aage Møllers arbejdsgiver gennem 37 år og forsikringsselskabet.
- Men vi er da glade for, at Dansk Formands Forening straks tilbød sin hjælp. Ellers skulle vi jo selv have været ude for at hyre en advokat. Almindelige mennesker har ingen chance for at være ind i alle de regler og love, påpeger Ulla Østergaard.

Firmaet betalte
Annie Møller sætter også pris på, at repræsentanter fra Norvin & Larsen, hvor Svend Aage Møller blev ansat i 1969, kom hjem til hende allerede samme dag, som ulykken var sket om formiddagen.
- Direktør Lars Christiansen og firmaets sikkerhedsrepræsentant kom samme dag, og firmaet betalte tre måneders løn samt alt vedrørende begravelsen, lige fra dødsannoncer til sten på gravstedet, fortæller Annie Møller, der er glad for, at de fire døtre alle bor indenfor en radius af 12-13 kilometer fra barndomshjemmet. Det betyder, at der ikke er langt til selskab, og det betyder også, at hun let får lejlighed til at passe børnebørnene.
Svend Aage Møller var glad for sit arbejde hos entreprenørfirmaet Norvin & Larsen, der for en del år siden blev overtaget af Novejfa, der selv er overtaget af Colas Danmark. Antallet af sygedage i de 37 år, han nåede at være ansat i firmaet, kan holdes nede på et par hænder. Almindelig forkølelse og influenza var ikke nok til at holde den pligtopfyldende formand væk fra arbejdspladsen. Kun da han havde lidt vrøvl med ryggen, måtte han blive hjemme en tid.

Blomster
Forholdet til firmaets øvrige formænd var også godt. De fleste af dem havde været i firmaet lige så lang tid eller længere end Svend Aage Møller, så alle kendte hinanden ualmindeligt godt. Det kunne man også se, når formændene tog på deres årlige weekendophold med fruerne eller til deres julefrokost. Hos Norvin & Larsen følte man et ansvar overfor hinanden og for den fælles arbejdsplads. Det fik Annie Møller helt konkret at mærke den 30. august, da hendes mand ville have fyldt 60 år. Den dag kom der nemlig blomster fra formændene i firmaet. Svend Aage Møller var ikke glemt.
Forretningsfører Kim Bøje Madsen er glad for, at Dansk Formands Forening har kunnet hjælpe Annie Møller og hendes familie.
- Fos os har det været vigtigt, at familien havde et sted, den kunne henvende sig. Ingen af os har da heldigvis erfaring i at håndtere en så forfærdelig situation. Derfor er det vigtigt at have professionelle folk, man kan trække på, siger Kim Bøje Madsen.

 

Nyt element i byggeriet

 

Gandrup Element klar med nyt, tørt fundament, der forkorter byggetiden
Fugtskader i nybyggeri er et almindeligt kendt problem, og det lundefulde danske vejr er guf for skimmelsvampe og andet dårligdom. Problemet er bl.a., at almindelige fundamenter ofte ikke når at tørre ordentligt, fordi hele byggeprocessen i så fald ville blive forsinket eller i værste fald gå i stå. Typehusfirmaet CasaBo i Vrå i Nordjylland og Gandrup Element er nu gået sammen om at udvikle et fabriksstøbt terrændæk og fundament i ét, som støbes i tørre omgivelser indendøre på fabrikken. Det betyder, at der er langt mindre vand i betonen i forhold til de fundamenter, der støbes insitu.
Med det ny fundament kan vandet i betonen være forduftet i løbet af en uge, og dermed forkortes den samlede byggetid væsentligt.
Fundamentet betyder yderligere, at arbejdet med byggeriet kan gå i gang stort set året rundt.

Isolering
Fundamentet er nemlig forsynet med flamingo-isolering.
- 40 cm isolerende flamingo under 10 cm beton sikrer, at jorden under fundamentet holdes frostfrit på grund af den opstigende jordvarme fra undergrunden. Derfor slipper man for dybere udgravninger, der kan være vanskelige i vinterhalvåret, forklarer direktør Bjarne Ørum fra CasaBo til Dagbladet Licitationen.

Afrettet sandbund
De nye fundamenter er yderligere lette at lægge på plads. Ganske vist stilles der skrappere krav til sandbunden, som skal rettes af, men når det er gjort, kan man lægge det kombinerede dæk og fundament på samme måde som fliser.
- Foreløbig er fundamentet udelukkende udviklet til brug ved opførelsen af træhuse, men vi forventer at se et lignende produkt til typehuse i løbet et års tid, supplerer administrerende direktør hos Gandrup Beton, Karsten Jensen overfor Formandsbladet.

Spænder vidt
Gandrup Element har siden 1971 leveret elementer til tusindvis af byggerier overalt i Danmark. De første par år bestod produktionen fortrinsvis af letklinkerbetonelementer, hvoraf hovedparten indgik i parcelhusbyggeri. I dag spænder kompetencerne og referencerne vidt med beton- og letklinkerbetonelementer til bolig-, institutions-, industri-, landbrugsbyggeri, etageboliger m.m. Gandrup Element har således leveret elementer til et 8000 kvm stor hestehospital i Taastrup, huse i forbindelse med store investeringsprojekter i eksempelvis Løkken og Hirtshals, byggeri på Flådestation Frederikshavn, et bogtrykkeri i Skagen, firmadomiciler, fabrikshaller og meget, meget mere.

Fra kælder til kvist
En løsning fra Gandrup Element kan bestå af alt fra kælder til tag - herunder vægelementer, dæk, altaner, trapper, søjler, bjælker m.v. I elementbyggeriets første år var der især meget fokus på den økonomiske gevinst. En effektiv produktudvikling og større viden om produktets unikke egenskaber har efterfølgende gjort elementerne til et langt mere attraktivt byggemateriale.
Elementerne har optimale egenskaber, når det gælder lyd- og varmeisolering, indeklima og brandsikring.
Gennem årene er produktionen blevet udvidet flere gange og omfatter i dag alle typer elementer i letklinkerbeton og beton til moderne byggeri herunder: vægelementer, dækelementer, facadeelementer, sandwichelementer, søjler, bjælker, trapper, altaner m.v.

Projekttyper
-
Sortimentet indenfor elementer gør det muligt for os at levere til en bred vifte af projekttyper, fortæller direktør Karsten Jensen, der er anden generation for bordenden af virksomheden i det østlige Vendsyssel. Gandrup Element beskæftiger 100 medarbejdere på fabrikken i Gandrup og 30 på fabrikken i Vamdrup, hvor der udelukkende produceres elementer i letbeton.
- Vi har opbygget et komplet produktprogram, hvor erfarne og veluddannede medarbejdere følger enhver leverance - lige fra projekteringsfasen til produktion, levering og montage af det færdige råhus. Herigennem sikres bygherren, udover en god håndværksmæssig kvalitet, at de forskellige elementer passer sammen og kommer til de aftalte tider. Rådgivning og sparring, således at kunden finder den helt rigtige løsning er en del af den service, vi tilbyder, påpeger Karsten Jensen.

 

Nye regler om efterlønsbevis

 

Som et led i Velfærdsreformen er reglerne om udstedelse af efterlønsbevis blevet ændret med virkning fra 1. januar 2007.

 

Efterlønsbeviset kan desværre fortsat ikke udstedes automatisk, medmindre a-kassen på 60-års dagen allerede er i besiddelse af alle nødvendige oplysninger, det vil kun være tilfældet, hvis du på dagen er ledig og modtager dagpenge.  

 

Du skal ikke længere sende ansøgning om efterlønsbevis, men du skal dog sende alle nødvendige oplysninger til a-kassen inden 3 måneder efter, at du har modtaget brev fra a-kassen om efterlønsbevis.

 

Du vil automatisk få tilsendt brev fra a-kassen ca. 1 måned før du fylder 60 år, hvorefter du skal udfylde og indsende oplysningsskema, lønsedler, kontrakt og erklæring om rådighed.

 

Du vil få udstedt efterlønsbevis med virkning fra din 60 års dag, hvis vi har modtaget alle relevante oplysninger fra dig inden 3 måneder fra du modtog vores brev, og du i øvrigt opfylder lovens betingelser. Hvis du ikke indsender oplysningerne inden 3 måneder, vil du først kunne få udstedt efterlønsbevis fra den dag, hvor vi har modtaget oplysningerne fra dig. Forsinkelse vil kunne koste dig en ekstra periode med betaling af efterlønsbidrag, udskydelse af muligheden for efterløn med høj sats, mistet ret til skattefri præmie og i værste fald mistet ret til efterløn.

 

En meget væsentlig ændring er derudover, at efterlønsbeviset nu kan udstedes uden at du skal underskrive og bekræfte dine pensionsoplysninger. Du vil derfor først modtage en oversigt over dine indberettede pensioner sammen med dit efterlønsbevis. Hvis du måtte vælge at overgå til efterløn uden at opfylde den særlige 2-års regel, vil du på det tidspunkt skulle underskrive og bekræfte din pensionsoversigt - i alle andre tilfælde vil pensionsoversigten være overflødig.

 

JTE

 

Ændrede regler om arbejde i efterlønsperioden

 

Med virkning fra 1. januar 2007 er der sket følgende ændringer af reglerne om arbejde i efterløns-perioden:

Mulighed for reduceret fradrag i efterlønnen for arbejdsindtægt op til kr. 30.000

Efterlønsmodtagere kan med virkning fra 1. januar 2007 få reduceret time-fradrag i efterlønnen for arbejdsindtægter op til kr. 30.000 pr. kalenderår. Brug af ordningen kræver dog at en række betin-gelser er opfyldt.

  • arbejdstiden skal være kontrollabel
  • timelønnen skal være mindre end 178,96 kr.
  • medlemmet skal oplyse både arbejdstimer og timeløn på efterlønskortet
  • der kan ikke udbetales efterløn, hvis det faktiske timetal i ugen overstiger 29,6
  • timelønnen kan aldrig være mindre end højeste dagpengesats (92,30 kr.)


Når indtægtsgrænsen er nået foretages fradrag efter normale regler resten af kalenderåret. Beløbet på kr. 30.000 er et bruttobeløb (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) og reduceres forholdsmæssigt i det år man overgår til efterløn og i det år man udtræder.

Brug af ordningen har ingen betydning for din evt. ret til skattefri præmie.


Ændrede regler om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed på efterløn

Med virkning fra den 1. januar 2007 kan a-kassen give tilladelse til drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Betingelserne for at opnå tilladelse er dog de samme som hidtil, det vil sige at det skal dokumenteres, at virksomheden er begrænset på en sådan måde at arbejdsindsatsen i virksomheden på intet tidspunkt kan overstige 400 timer og dækningsbidraget må ikke kunne over-stige kr. 61.873 i 2007. Ændringen betyder at a-kassen kan give tilladelse uden at skulle afvente godkendelse fra Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratet vil dog fremover være klagemyndighed i de tilfælde, hvor a-kassen har givet afslag.

Drift af selvstændig virksomhed uden tilladelse betyder, at man mister retten til efterløn.

Det er derfor fortsat vigtigt at ansøgning om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden sendes i god tid, gerne 3 måneder før.

Hvis du søger tilladelse til en igangværende virksomhed, eller starter en virksomhed op, inden du har fået tilladelse, kan det betyde, at du risikerer at miste efterløn for en periode. Giver A-kassen ikke tilladelse, kan du klage til Arbejdsdirektoratet og derefter videre til Arbejdsmarkedets Anke-nævn.

Ender det med, at du ikke får tilladelse til virksomheden, betyder det, at efterløn først kan udbeta-les, når du over for A-kassen har dokumenteret, at virksomheden er ophørt. Er sagsbehandlingsti-den lang, kan det være mange penge, du går glip af.

Det kan derfor godt være en overvejelse værd at lukke virksomheden eller vente med at starte op, mens klagesagen verserer og så starte op igen, hvis du får tilladelse.

Hvis du derimod får tilladelsen, vil du naturligvis få efterbetalt efterløn for den forløbne periode.

Gradvis forhøjet efterlønsalder og forhøjelse af anciennitetskrav.
Velfærdsreformen betyder at der indføres en gradvis forhøjelse af både efterlønsalder fra 60 til 62 og folkepensionsalder fra 65 til 67. Forhøjelsen af efterlønsalderen sker gradvist i årene 2019 til 2022 og folkepensionsalderen tilsvarende i perioden 2024 til 2027.

Endvidere forhøjes kravet til medlemskab af en a-kasse og betaling af efterlønsbidrag, således at man fremover skal være indmeldt senest ved det fyldte 30. år og have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år.

Personer, som allerede nu betaler til efterlønsordningen, vil fortsat kunne opnå ret til efterløn ved fortsat og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag frem til efterlønsalderen.

Personer som er født før 1. januar 1959 berøres ikke af de ændrede regler.

Fødselsdato Efterlønsalder Folkepensionsalder
31.12.1958 eller tidligere 60 år 65 år
1.1.1959-30.6.1959 60 ½ år 65 ½ år
1.7.1959-31.12.1959 61 år 66 år
1.1.1960-30.6.1960 61 ½ år 66 ½ år
1.7.1960 eller senere. Se note * 62 år 67 år

* For personer født efter 31. december 1962 er efterlønsalderen foreløbig fastsat til 62 år. Den kan dog stige yderligere, såfremt den gennemsnitlige levealder fortsætter med at stige. Dette vil dog tidligst ske i 2015 med virkning i 2025. Evt. forhøjelse vil ske med et år af gangen og med 10 års varsel.

Fortrydelsesordning
Endvidere indføres en særlig fortrydelsesordning for personer som er født 1. juli 1960 eller senere. Brug af fortrydelsesordningen kræver dog at du tidligere har fravalgt efterlønsordningen - personer, som er født før 1. juli 1960 kan ikke benytte fortrydelsesordningen.

Derudover skal du have været uafbrudt medlem af a-kassen siden 1. januar 1997, hvis du er født før 1. januar 1973 eller have været uafbrudt medlem siden dit 24. år, hvis du er født 1. januar 1973 eller senere.

Du skal indmelde dig i efterlønsordningen senest 15 år før din efterlønsalder - det vil som ud-gangspunkt sige inden du fylder 47 år. Efterlønssatsen eller satsen for skattefri præmie vil blive nedsat med hhv. 2 eller 4% for hvert hele år du ikke har betalt bidrag.

Du vil automatisk modtage brev fra Ledernes A-kasse, hvis du har mulighed for at blive omfattet af fortrydelsesordningen.

 

Efterlønnen er fortsat en attraktiv ordning

 

Velfærdsreformen betyder ændrede regler på efterlønsområdet med krav om betaling af efterlønsbi-drag i 30 år og ret til efterløn tidligst ved det fyldte 62. år - og ret til folkepension som 67 årig.

Hvis du ved udgangen af 2006 er fyldt 48 år, er du ikke omfattet af de nye regler. Du vil derfor fort-sat kunne gå på efterløn som 60-årig og på folkepension som 65-årig

Hvis du endnu ikke er fyldt 30 år betyder de nye regler, at du skal begynde indbetaling af efterløns-bidrag senest når du fylder 30 år.

Hvis du allerede betaler til efterlønsordningen vil du fortsat kunne opnå ret til efterløn, hvis du blot fortsætter med at betale efterlønsbidrag uafbrudt frem til efterlønsalderen.

Fortrydelsesordning
Velfærdsreformen giver mulighed for at fortryde tidligere et tidligere fravalg af efterlønsordningen. Dette forudsætter dog, at du har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden 1. januar 1997 (hvis du er født før 1. januar 1973) eller at du har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden det fyldte 24. år (hvis du er født 1. januar 1973 eller senere). Derudover skal du tilmeldes fortrydelsesordningen se-nest når du fylder 47 år.

Hvis du tilmelder dig fortrydelsesordningen vil din efterløn eller evt. skattefri præmie blive reduce-ret forholdsmæssigt afhængig af hvor mange års anciennitet du mangler (2% af efterlønnen og 4% af den skattefri præmie). Du kan ikke efterbetale den manglende periode. Det er derfor en god ide at fortryde hurtigst muligt.

Du vil automatisk modtage brev fra a-kassen, hvis du kan benytte fortrydelsesordningen.

Nogle faktaoplysninger om efterløn ud fra de nuværende beløb og satser i 2007:

  • Efterlønsbidraget - før skattefradrag - er på 4.776 kr. årligt eller 143.280 kr. over 30 år.
  • Skattefradrag for efterlønsbidrag er normalt på 33 1/3 pct. Nettobidraget er på 3.200 kr. år-ligt eller 95.998 kr. over 30 år.
  • Efterlønnen er som 62-årig - dvs. ved overgang før 2 års reglen er opfyldt og før skat, pensionsfradrag og evt. arbejde - på brutto 161.720 kr. årligt. Over 5 år bliver det brutto 808.600 kr.
  • Efterlønnen er som 64-årig - dvs. ved overgang når 2 års reglen er opfyldt og før skat, pensionsfradrag og evt. arbejde - på brutto 177.580 årligt. Over 3 år bliver det brutto 532.740 kr.
  • Den skattefri præmie er på 10.665 kr. for hver 3 mdr. du fortsætter med at arbejde på fuld tid efter 2 års reglen er opfyldt. Eller mulighed op til i alt 127.860 kr. over 3 år. Præmien beskattes IKKE ved udbetaling som 67-årig og hvis du betaler topskat svarer den samlede skattefri præmie til en indtægt på 336.474 kr.
  • Hvis du blot indbetaler et beløb svarende til efterlønsbidraget på en pensionsordning, vil du med normal rentetilskrivning i bedste fald have opsparet ca. 200.000 kr. Dette skal ses i forhold til den mulige efterlønsudbetaling eller skattefri præmie.


Kan det betale sig
Når du skal vælge, om du vil betale til efterlønsordningen, skal du tage hensyn til mange momenter: Størrelsen af efterlønsbidraget, Efterløn som 62 eller 64-årig, Skattefri præmie, Dine egne forven-tede pensionsforhold og forventninger til fremtidige skatteforhold..

Du skal også tage mere personlige forhold i betragtning, herunder evt. ønske om tilbagetrækning fra arbejdslivet før det 67. år, din jobsikkerhed som 60-årig senior og dit helbred.

Tallene viser, at det i sig selv er en god investering at betale et nettobidrag på ca. 96.000 kr. for at få udbetalt efterløn med 809.000 kr. (før indkomstskat) over 5 år. Men vær opmærksom på, at går du på efterløn allerede ved det 62. år, skal alle dine pensioner medføre fradrag i efterlønnen, uanset de udbetales eller ej. Dvs. jo højere egne pensioner, desto større fradrag og dermed lavere efterløn. Du skal dog have en pensionsformue på mere end 4 mio. kr., førend efterlønnen bliver så lille at det bedre kan betale sig selv at spare op.

Hvis du venter med at overgå tidligst som 64-årig (og opfylder 2-års reglen) vil efterlønnen være meget gunstig, da kun løbende udbetalte ydelser fra pensioner fra et tidligere ansættelseforhold medfører fradrag. Du kan frit vælge at supplere efterlønnen med hele eller delvise engangsudbeta-linger fra din egne pensioner, eller hvis du vælger du at kombinere efterløn som 64-årig med arbej-de, kan du udover efterlønnen hente en yderligere gevinst i form af skattefri præmie, for de timer du har arbejdet.

Går du slet ikke på efterløn, kan en betaling på netto 96.000 kr. i samlet efterlønsbidrag udløse en indkomstskattefri efterlønspræmie som 67-årig på 127.860 kr.

Hvis du fortryder din indbetaling af efterlønsbidragene, kan du til enhver tid få værdien af den samlede indbetaling med tillæg af udviklingen i den såkaldte satsreguleringsprocent, men med fradrag af skattebesparelsen for fradragsretten, frigjort til indsættelse på en pensionsordning.

Pensionsforholdene er afgørende
Det afgørende for de fleste ledere er, hvordan du tilrettelægger dine pensionsforhold.

Er du i tvivl om efterlønnen i forhold til dine pensioner, anbefaler vi, at du tager kontakt til dit pensionsselskab eller pengeinstitut for at få foretaget beregninger ud fra netop dine forhold og ønsker.

Du kan også selv foretage beregning af størrelsen af din kommende efterløn ud fra dine konkrete pensionsforhold på www.pensionsinfo.dk .

I den seneste tid har flere banker, pengeinstitutter og pensionsselskaber beskrevet den ny efterløns-ordning med fordele og ulemper i forhold til muligheden for at vælge en pensionsordning i stedet for at betale efterlønsbidrag. Som eksempel henvises til hjemmesiden for BG Bank www.bgbank.dk/analyser.

Du kan også læse mere om de nye regler om efterløn på Ledernes hjemmeside www.lederne.dk.

 

Velfærdsaftale: Højere efterlønsalder i 2022

 

Efterlønsalderen stiger fra 2019 til 2022, så den hæves til i alt 62 år. Efterlønsbidraget skal betales i 30 år, dog kan noget af betalingen udskydes til modregning i efterlønnen. Det gøres mere attraktivt for lavt lønnede at arbejde som efterlønner.
AK-Samvirkes formand, Morten Kaspersen, udtaler om velfærdsaftalens efterlønsreform, at
"det stiller store krav til arbejdsmarkedet, især det arbejdsmarked, der systematisk nedslider de ansatte, at tilpasse sig en højere tilbagetrækningsalder. Vi har noteret behovet for at hæve tilbagetrækningsalderen. Men ansvaret hviler tungt på arbejdsgiverne med at sikre, at folk i 2022 kan arbejde yderligere to år. Det gælder arbejdspladser med nedslidende fysisk og psykisk arbejde. Alternativet er, at vi får flere sygemeldte, førtidspensionister og ledige over 60 år, hvis ikke der sker en mærkbar positiv udvikling".
Efterlønsreformen lægger op til, at efterlønsalderen sættes op i glidende tempo fra 2019 til 2022. Aldersgrænsen kan sættes yderligere op fra 2024, hvis restlevetiden stiger for de over 60-årige.

Efterlønsbidrag
Efterlønsbidragets størrelse fastholdes. Dog øges betalingsperioden fra 25 år til 30 år, således at a-kassemedlemmerne skal påbegynde betalingen fra det fyldte 30. år.
AK-Samvirke påviste gennem en undersøgelse, gennemført af Epinion april 2006, at en længere betalingsperiode og et højere betalingsbeløb, ville betyde, at 82 procent af ufaglærte ikke ønskede at betale bidraget.
Det ser ud til at aftaleparterne har lyttet til undersøgelsen, fordi der er indbygget en fortrydelsesordning, således at a-kassemedlemmerne i realiteten kan påbegynde betalingen, indtil man fylder 47 år. Den manglende betaling (for i alt 15 år) bliver modregnet i efterlønnen med 2 procent nedsættelse af satsen for hvert år, der ikke er betalt. Det forudsætter medlemskab af a-kasse fra det 24. år.
Formanden for AK-Samvirke, Morten Kaspersen, siger om efterlønsbidraget,
"at vi helst så det afskaffet, fordi det vender den tunge ende nedad. Men denne ordning betyder dog, at mange, som ikke er påbegyndt betalingen som 30-årig, kan samles op".

Lempelig modregning for arbejde
Det gøres mere attraktivt at arbejde som efterlønner, hvis man ikke er højtlønnet. I dag modregnes efterlønnerne arbejdstime for arbejdstime. Jo lavere timelønnen er, des mindre kan det betale sig at arbejde. Velfærdsaftalen betyder, at modregningen korrigeres teknisk ved hjælp af den såkaldte omregningssats. Den lempeligere modregning gælder inden for en grænse på 30.000 kroner.
Eksempel:
Timeløn: 100,00 kroner
Omregningssats 173,24 kroner
Efterlønssats pr. time 90,14 kroner (højeste dagspengesats)
Modregning: 100/173,24*90,14 = 52,03 kroner
I stedet for at blive modregnet med en timesats på 90,14 kroner lempes modregningen til at udgøre 52,03 kroner.
Morten Kaspersen siger endvidere
"at det er absolut positivt, at det gøres mere attraktivt at arbejde for de lavt lønnede. I dag kan det ikke svare sig. Det betyder, at indtægten kan øges ved at tage arbejdstimer inden for en indtægtsgrænse på 30.000 kr. Det vil mange lønmodtagere kunne benytte sig af."

20. juni 2006

 

Nyheder

Fra 1. juli bliver det lovpligtigt at anmelde arbejdsulykker digitalt på Arbejdstilsynets hjemmeside
Læs mere...

Nyhedsservice

 

* Obligatorisk felt